Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

Vil du være med til at skabe magiske øjeblikke?

We gonna make you an offer you can't refuse

Er du den, der altid får folk til at føle sig velkomne og godt tilpas? Drømmer du om at være en del af noget helt unikt, hvor service, oplevelse og film går hånd i hånd?

Du er 15-17 gammel, er færdig med 9. klasse og er ikke bange for at træde ind i rampelyset.

Go ahead – make my day

I december 2024 slår Reservoir dørene op i Carlsberg byen, og vi er ikke bare endnu en cafe eller biograf. Vi er stedet, hvor det hele smelter sammen i stemningsfyldte omgivelser.

Hos os mødes underholdning, inspiration, mad og personlig betjening under ét tag og hvor atmosfære, service og oplevelse går op i en højere enhed. 

Vi søger smilende og passionerede medarbejdere, der elsker at gøre en forskel og vil være med til at skabe noget særligt.

Your mission should you choose to accept it

Hos Reservoir er din mission simpel: Skab uforglemmelige øjeblikke for vores gæster. Du er ikke bare en tjener eller biografmedarbejder – du er en oplevelsesskaber. Din rolle er at få vores gæster til at føle sig som noget helt specielt, uanset om du serverer popcorn, hjælper i køkkenet, eller guider gæsterne til deres pladser i biografen.

Dine arbejdsopgaver inkluderer blandt andet:

  • At tage imod gæster med et varmt smil og sikre, at de føler sig velkomne.
  • Salg af billetter, servering af drikkevarer og tilberedning af snacks i vores cafe.
  • At guide gæsterne på plads i vores biografsale og sikre, at de får den bedste oplevelse.
  • Assistance i køkkenet med tilberedning af mad og opvask.
  • Afrydning og lettere rengøring så Reservoir altid fremstår indbydende fra start til slut.
  • At sikre at hver eneste detalje er perfekt og uforglemmelig.

Du skal kunne arbejde 1-2 gange om ugen.

Here´s looking at you kid

Vi forventer at:

  • Du er engageret, initiativrig og altid klar til at tage fat, hvor det er nødvendigt - ser du noget, der skal ordnes, så gør du det.
  • Du har en naturlig evne til at få folk til at føle sig velkomne med et skarpt øje for detaljen.
  • Du er cool under pres og trives i et dynamisk miljø.

Vi har travlt, når andre har fri og det er derfor vigtigt, at du er klar til at arbejde om aftenen, i weekenden og i ferieperioder og at du kan træde til i tilfælde af sygdom.

You had me at hello

Hvad kan vi til gengæld tilbyde dig? Tæt på verdens bedste fritidsjob (synes vi selv). Du vil lære at håndtere mange forskellige typer af gæster og få en stor personlig udvikling med værdifulde erfaringer, som du kan tage med dig videre i livet.

Du vil samtidig blive del af et stærkt fællesskab i et levende miljø med masser af gode kammerater, hvor vi har stor fokus på, at vi taler med hinanden og altid med den gode tone.

You talkin´ to me?

Send din ansøgning via linket, og bliv en del af noget helt særligt.

Casting begynder i oktober, og derefter træner vi, indtil vi er skarpe til at åbner dørene i december 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Arbejdssted

København

Stillingstype

Fuldtid/deltid

Ansøgningsfrist

19.10.2024

Startdato

Løbende

Oprettet

06.09.2024

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Kontaktperson

Jesper Volkdal

Venue Manager

Telefon 53643347 / jesper.volkdal@reservoirkbh.dk

Virksomhedsbeskrivelse

Reservoir er et helt nyt venue, der kombinere bar, restaurant og biograf. Vi er stedet, hvor det hele smelter sammen i stemningsfyldte omgivelser og hvor du kan nyde en drink eller mad og kombinere det med en god film i en af vores 4 luksuriøse biografsale.